Golfferie

Golf i Danmark byder på baner, der ligger i kuperet landskab, mellem bløde bakker eller ved kysten, hvor vinden er din direkte modspiller. I Danmark findes der over 100 gode golfbaner, så der er aldrig langt til den nærmeste. Bor du i et sommerhus fra Feriepartner Danmark kan du både gå et par huller samtidig med, at du oplever den danske sommerhushygge i de populære ferieområder i Danmark.

Green fee
For at få lov til at spille på en golfbane, skal man betale et green fee. Prisen er afhængig af ugedag samt årstid – det er som regel billigere at spille på hverdage frem for weekender. Vore lokale bureauer har ofte green fee-aftaler med de nærmeste golfbaner, og de er også behjælpelig med gode råd.

Sæson
Golfsæsonen er lang i Danmark – ofte kan du spille hele året. For at skåne græs og bane spilles der fra ca. november til april på vintergreens, og som regel er green fee’et lavere om vinteren.

Handicapbegrænsninger
De fleste klubber kræver dokumentation for handicap og medlemskab af en klub. Kontakt golfklubben eller dit lokale Feriepartner-bureau forud for ferien for at være på den sikre side.

Pay&Play
På Pay & Play banerne kan man få afprøvet sine golffærdigheder for en overkommelig pris og uden at være medlem af en golfklub. På disse baner kan der naturligvis lejes alt det nødvendige udstyr.

Fakta og Information

  • Golfkurser - Har I endnu ikke fået afprøvet jeres evner udi kunsten at svinge en golfkølle, tilbyder de fleste golfbaner kurser - også for de lidt yngre familiemedlemmer
  • Turneringer - Vil I prøve kræfter med andre golfentusiaster, kan I deltage i åbne turneringer. Kontakt Golfklubben eller det lokale Feriepartner Danmark bureau og få information. Se f.eks. www.gtopen.dk .
  • Golfbevis- For at få lov til at spille på de forskellige golfbaner skal man have et golfbevis, der viser, at man har bestået prøver i regler og spil, at man er medlem af en golfklub og har et handicap.

Oplevelser uden for golfbanen
Vore huse ligger i de populære ferieområder, og heldigvis er der aldrig langt til den nærmeste golfbane eller til gode oplevelser uden for banen. Selvom resten af familien måske ikke er helt så vilde med golf, venter der dem en god ferie med masser af oplevelser.