Tag de gode elvaner med i sommerhuset

Gode elvaner er guld værd for dig - og for miljøet! 

De fleste af os er gode til at spare på strømmen derhjemme, men mange glemmer de gode råd, når de kommer i sommerhus. Elsparefonden har udsendt en pjece, der skal hjælpe sommerhuslejere med at spare på strømmen, når der holder ferie i et lejet sommerhus. Og der er god økonomisk og miljømæssig fornuft i at spare på strømmen i sommerhuset - også uden at det går ud over komforten.

Et par af de gode elspareråd fra pjecen:

  • Brug dagslyset, og sluk for det kunstige lys
  • Sluk lamper og andre apparater, du ikke bruger
  • Tø op i køleskabet - det sænker køleskabets elforbrug
  • Fyld opvaskemaskinen helt op, før du tænder den
  • Brug hellere tørresnoren end tørretumbleren
  • Indstil temperaturen på varmtvandsbeholderen til 50-55ºC
  • Sluk gulvvarmen om sommeren, eller skru ned til ca. 17ºC
  • Brug en miljørigtig brændeovn som supplement til elvarmen

Læs flere elspareråd i Elsparefondens sommerhuspjece (pdf) eller hos Elsparefonden

 

Søg feriehuse


Ankomst
Varighed
Antal  personer
Antal  soverum