![]() |
||
En husejerfamilie fortællerTæt på dig og tæt på - dit feriehus - en husejerfamilie fortæller Vi fik selv sommerhuset (#110) bygget i 1995. Vi ville have det i Blokhus, da vi mener, at der er noget for alle aldre, både os selv, vore børn og kommende børnebørn, hvor vi lige har fået det første i juni 2004. Vi lagde vægt på et sted, hvor der er fred og ro og alligevel ikke langt til by og strand. Da vi ikke selv har tid til at være der så meget, har vi valgt at leje det ud, men det skal dog siges, at vi er der så snart vi har mulighed for det, og vore børn, familie og venner kommer gerne med. Vi valgte at samarbejde med Jammerbugtens Feriehusudlejning lige fra de startede, da vi mener, at et lille bureau, har nærkontakt til både husejer og lejer. For dem er vores hus ikke bare et nummer, men personalet kender de huse de lejer ud og vi er meget godt tilfredse. Når vi er i huset, går vi bl.a. mange ture i området og vi bruger en del tid på at vedligeholde huset, da vi sætter pris på, at huset er i orden når lejerne kommer, ligesom vi sætter pris på at det er i orden, når vi selv kommer. Med venlig hilsen Inger & Børge Pedersen med familie
|
||