På en dejlig naturgrund omkranset af nåletræer i eftertragtet område nær Danmarks bedste badestrand ligger dette luksusswimmingpoolhus (pool = 18 m2). Huset, som er udstyret med al tænkelig komfort, bl.a. med swimmingpool, spabad og sauna, er yderst velholdt og bærer overalt præg af ejerens sans for god kvalitet, ligesom de mange panoramavinduer giver et godt lysindfald året rundt. Den store delvist overdækkede terrasse giver mulighed for hygge og solbadning, selv når der er frisk vind fra kysten. Vand indeholdt i lejeprisen. Strøm dkk 1,95 pr. kwh. Ingen gebyr for husdyr. Rengøring kan bestilles for dkk 895,00. Gratis udlån af børnesenge, børnestole og trækvogne.
