På en flot og skovklædt naturgrund ligger dette sjældent velholdte og meget smagfuldt indrettede feriehus, som kun udlejes få uger hver sommer. Huset er meget veludstyret og bærer præg af ejerfamiliens store kærlighed til stedet. Huset har en varmepumpe, hvilket betyder meget lave forbrugsomkostninger. Vand indeholdt i lejeprisen. Strøm dkk 1,95 pr. kwh. Rengøring kan bestilles for dkk 595,00. Gratis udlån af børnesenge, børnestole og trækvogne. Hele året gratis adgang til et af følgende steder: Klim Strand Camping badeland og legeland, Danland Blokhus (+ et besøg i Wellness-Center) eller Vandhuset - Park Vendia i Hjørring. Et besøg for hele familien pr. ophold.