I flot kuperet klitområde ligger dette smukke luksusferiehus, der tilhører den absolutte topklasse. Huset, der er opført i de bedste materialer, er usædvanlig smagfuldt indrettet med bl.a. danske stilmøbler, og de store panoramavinduer i opholdsafdelingen leder et hav af lys ind i al slags vejr. Selv de mindste detaljer er der kræset for. Til huset hører store veludstyrede og helt aflukkelige terrasser, og fra grundens høje klit er der flot havudsigt. Selv den mest krævende lejer vil elske dette hus. Vand indeholdt i lejeprisen. Strøm dkk 1,95 pr. kwh. Rengøring kan bestilles for dkk 695,00. Gratis udlån af børnesenge, børnestole og trækvogne. Hele året gratis adgang til et af følgende steder: Klim Strand Camping badeland og legeland, Danland Blokhus (+ et besøg i Wellness-Center) eller Vandhuset - Park Vendia i Hjørring. Et besøg for hele familien pr. ophold.